Elbiler

Randers Kommune vil gerne sikre en grønnere by, og vi har derfor reserveret udvalgte offentlige parkeringspladser til elbiler.

Du kan finde parkeringspladser til elbiler, med mulighed for opladning, på følgende områder:

  • Randers Regnskov
  • Trangstræde
  • Tinghuspladsen ved Retten i Randers
  • Vestervold ved Slyngborggade
  • Det gamle Polititorv ved Blegdammen 

Oversigt over parkeringspladser til El-biler (Virker i øjeblikket ikke på smartphones)

Værd at vide

På flere af vores parkeringspladser er der flere ladestandere, men kun en enkelt plads, hvor der er afmærket med El-bil-symbolet.

Det er kun den afmærkede plads, som er særligt reserveret til El-biler. De resterende pladser med ladestandere kan benyttes af alle - også benzin- og dieselbiler. 

Betaling

Elbilister skal betale for at benytte kommunens parkeringspladser i betalingszonen, også selvom de holder på en parkeringsplads, der er reserveret til elbiler. 

Husk: Det er ikke tilladt for andre køretøjer at benytte de parkeringspladser som er reserveret til elbiler. Benyttes disse af en almindelig bil, kan det medføre en afgift.

Ladestandere betjenes af E.ON A/S, der kan kontaktes på 7027 0577.

E.ON har et samarbejde med Easypark, så du kan betale for opladningen med Easyparks app.