Danmark Rundt i Randers

Årets enkeltstart ved PostNord Danmark Rundt kommer til Randers, fredag den 15. september 2017 - se ruten herunder

anders er en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017 sammen med hele den midtjyske region. Det har fået løbsarrangørerne til at vende løbet om, så ikke alene løbets store finale kommer til at foregå i Jylland, men også den meget afgørende enkeltstart. Det bliver en rute på 18 kilometer, hvor rytterne blandt andet kommer til at cykle ad kuperede landeveje parallelt med Randers Fjord – med start på Tørvebryggen ved Justesens Plæne og Gudenåen. Fra startområdet køres der syd om midtbyen. Opløbet bliver på Tørvebryggen ved Randers Regnskov.

Læs mere om PostNord Danmark Rundt

Ruten lukkes for trafik

En så stor begivenhed med en lukket rute kræver naturligvis ændringer af de trafikale forhold. Afspærring og parkering.
Afspærringen vil få betydning for eksempelvis beboere, forretninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i det anførte område.

Af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager vil dele af centrum, havnen og beboelsesområder blive afspærret for al biltrafik under cykelløbets afvikling, kl. 14-18. Vi appellerer til jeres forståelse og tålmodighed og beklager på forhånd de ulemper og omlægninger, det vil føre med sig.

Se Ruten: