Buskort til alle over 65

I Randers Kommune er det muligt for alle over 65 at få et buskort ekstra billigt. Du kan få buskortet, på et hvilket som helst tidspunkt, fra den dag du fylder 65 år.

For at komme i betragtning til buskortet, skal du være fyldt 65 år, og have bopæl i Randers Kommune.

Buskortet er gældende i 1 år fra den dato, du køber buskortet.

Betingelser for brug af buskortet

Buskortet gælder til alle bybusser, lokale og regionale busser inden for Randers Kommune. Du kan gratis medtage to børn under 12 år i bussen. Der skal dog betales tillæg for kørsel med natbus.

Hvis du skal rejse uden for Randers Kommune, skal du blot betale for de zoner, som ligger uden for kommunegrænsen. Buskortet gælder ikke til tog. Buskortet kan ikke refunderes.

Buskortet købes hos

Føtex
Dytmærsken
8900 Randers C

Du skal blot medbringe et vellignende foto i størrelsen ca. 3,5 x 3,5 cm, sygesikringsbevis og 300,- kr.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Midttrafik på tlf. 70 210 230.