Projekt Bedre Bus i Randers

Projekt Bedre Bus i Randers er et udviklingsprojekt der løber i perioden 2010 til 2014, og som har til formål at forbedre den kollektive trafik i Randers.

Projektet er et samarbejde mellem Randers Kommune, Midttrafik og Nobina, og der vil løbende blive introduceret nye tiltag, der skal gøre det lettere for dig at rejse med bus.

Målene med projektet er:
1. at øge passagertallet med 15 %.
2. at nedbringe brændstofforbruget med 15 %.
3. at øge planlægningseffektiviteten fra 72 % til 75 %.

Betal med mobilen

Vi har lanceret en kontantbillet til bybusserne i Randers, hvor du kan betale med din mobiltelefon. På denne måde bliver det nemmere at købe billetter, og du behøver aldrig at misse bussen, fordi du ikke har kontanter på dig. 

For at betale via din mobiltelefon skal du downloade en applikation til enten Android eller iPhone, og så købe billetten inden du stiger på bussen. Billetten vil derefter være gyldig i 65 min.

Download app

Ruter i farver

Vi har gjort det lettere for dig som passager at finde din bus. Vi har givet hver rute sin egen farve, så det er nemmere at finde ruten i både køreplanen og på rutekortet.

Med de nye rutefarver vil det også være lettere at se, hvilke ruter du kan skifte til, hvis du skal med mere end en bus for at komme frem til din destination. 

Rutekort

Stoppestedsannoncering

Fra 1. juli 2012 er det blevet lettere at hoppe af bussen ved det rigtige stoppested. Alle stoppesteder bliver nu vist på et display i bussen, og de bliver kaldt ud over bussens højtalere.

Ekspresbus til uddannelserne i Paderup

Den nye rute 4E har gjort det lettere at komme til og fra skole for de mange elever, der hver dag tager bussen til Paderup.

Den nye rute kører primært til uddannelsesstederne i Paderup. Den har 6 morgenafgange fra Busterminalen til Paderup, og 10 eftermiddagsafgange fra Paderup til Busterminalen.   

Rute 4E kører på skoledage.

Køreplan 4E