På cykel

Som cyklist er det meget vigtigt at passe på sig selv i trafikken, da du er meget sårbar overfor andre trafikanter.

Det er derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom på dine omgivelser, når du cykler i trafikken, og at du orienterer dig en ekstra gang, inden du krydser en farlig vej eller kører ud i et stort vejkryds.

Brug cykelhjelm

De mest alvorlige skader, du som cyklist kan blive udsat for, er hovedskader, og det er derfor vigtigt, at du altid husker cykelhjelmen - den kan redde dit liv! Voksne, der bruger cykelhjelm, er også et rigtig godt forbillede for børn, da det ofte kan være svært at overbevise specielt de lidt større børn om nødvendigheden af at huske cykelhjelmen.

Undgå højresvingsulykker

Højresvingsulykker er en af de farligste ulykkestyper, du som cyklist kan komme ud for. En højresvingsulykke opstår, når en lastbil skal dreje til højre i et kryds, hvor cyklister ofte fortsætter direkte over.

Det kan være svært for lastbilen at se dig som cyklist. Selvom lastbilen er udstyret med mange spejle, er der stadig er mange blinde vinkler, hvor du som cyklist kan 'gemme' dig. Det er derfor vigtigt, at du som cyklist gør dit til, at lastbilchaufføren ser dig.

  • Hold ekstra øje med lastbiler der skal svinge til højre i et kryds
  • Det sikreste er at blive bagved lastbilen, hvis der ikke er en cykelsti
  • Hvis der er en cykelsti, så kør helt op foran lastbilen, så chaufføren nemt kan se dig
  • Få øjenkontakt med chaufføren  

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvor dårligt udsynet er for en lastbil, når den skal svinge til højre.

Link til billede

Billedet ovenfor viser, at chaufføren ikke kan se cyklen ud af forruden.

Link til billede

Billedet ovenfor viser, at chaufføren heller ikke kan se cyklen i spejlene, men kun kan se den på det kamera, som ikke er lovpligtigt. 

Lys på cyklen

Den nye lov betyder dog, at mere end 20% af danskerne nu har ulovlige lygter, hvis de ikke har fået udskiftet de gamle lygter.

Randers Kommune vil gerne være med til at sikre, at cyklisterne bliver mere synlige i trafikken, så vi kan undgå ulykker. Derfor har vi nedenfor oplistet de nye regler for cykellygter og reflekser, så alle borgere i Randers Kommune kan leve op til den nye lovgivning.  

Regler for lygter og reflekser per 1. november 2012

  • Dinglelygterne er ulovlige
  • Der skal være en fastmonteret forlygte og baglygte på cyklen
  • Lygterne skal lyse direkte frem og tilbage, og de skal være synlige på minimum 300 meters afstand
  • En cykel skal have mindst en hvid refleks, der skal være synlig forfra

Hvis dine cykellygter ikke lever op til de nye lovkrav, så kan det medføre en bøde fra politiet på 700kr - Du kan købe et rigtig godt sæt cykellygter for samme pris som en enkelt bøde!

Børn på cykel

Barnet skal kunne nå jorden med begge fødder, når det sidder på sadlen. For større børn kan det være tilstrækkeligt, hvis de kan nå med én fod. Derudover skal cyklen naturligvis have det lovpligtige udstyr, ikke være for tung, være så enkelt udstyret som muligt og have fodbremse. Det gør det nemt for barnet at cykle.

Cykelhjelmen er også med til at give trafiksikre børn. En måde at få dit barn til at bruge cykelhjelm på, er ved at du selv bruger cykelhjelm.

Gode trafikvaner giver trafiksikre børn

Det drejer sig om at lære barnet at bevæge sig sikkert på cyklen og holde balancen. Hvis dit barn er mellem 2 og 4 år kan det være en god idé at træne balanceevnen på en løbecykel uden pedaler. Det gør eksempelvis også, at dit barn ofte ikke behøver at bruge støttehjul, men kan springe på en cykel uden.

Barnet er klar til at bevæge sig ud i trafikken, når det kan: 

  • Holde balancen på cyklen ved forskellige manøvrer
  • Bremse sikkert
  • Se til siden og tilbage uden for meget slinger
  • Give tegn i trafikken

I starten er det naturligvis vigtigt, at I cykler sammen. Fortæl undervejs om trafikreglerne og kør gerne de veje sammen, som barnet skal følge til skole og fritidsaktiviteter.

Børnenes Trafikklub

En sjov måde dit 3 til 6 1/2 årige barn bliver en trafiksikker cyklist på, er ved at blive medlem af Børnenes Trafikklub. På klubbens hjemmeside kan barnet også spille computerspil.