Gågader

I centrum af Randers findes der gågader med masser af atmosfære, inspirerende butikker og hyggelige spisesteder.

Houmeden er Danmarks ældste gågade, og kunne derfor, som den første i landet fejre 50 års jubilæum i 2013.

Trafikfri lørdagshandel

Randers Kommune arbejder på at mindske biltrafikken i midtbyen. Som et led i denne plan er der blevet opsat automatiske pullerter ved de to indkørsler til 'Sløjfen'. 

De to pullerter er afspærringsstolper, der automatisk kører op lørdag kl. 10 og som først kører ned igen lørdag kl. 15. På denne måde undgås biltrafik på gågaderne i forbindelse med lørdagshandlen.  

Beboere, forretningsdrivende og gæster på Hotel Randers, der har behov for at køre ind på området i den afspærrede periode, kan dog fortsat få adgang ved hjælp af et simpelt knapsystem.