Private fællesveje og stier

Hvad vil det sige? Hvem har ansvaret? Bor du på en privat fællesvej? Find svarerne herunder.

Private fællesveje er veje, som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom vejen ligger på. De er som udgangspunkt åbne for offentlig trafik, uden dog at være kommuneveje.

Er du i tvivl om, du selv bor ved en kommunevej eller en privat fællesvej, kan du bruge et oversigtskort over vejene i Randers Kommune.

Se oversigtskortet her

Der skelnes mellem private fællesveje i byzone og private fællesveje på landet.

Vær opmærksom på at de private fællesveje i landzone ikke nødvendigvis er registreret, da kommunen ikke har pligt til at lave en fortegnelse over dem. Der må matrikelkort og eventuelle tinglysninger afgøre om der er tale om en privat fællesvej.

Du kan se på dette kort, om den vej du bor ved ligger i byzone eller landzone. 

De røde og blå områder på kortet viser de områder, der administreres efter privatvejslovens regler om byzone.

Klik dig videre til yderligere information

Private fællesveje i byzone

Privatvejslovens regler er opdelt i afsnit som gælder i henholdsvis landzone og byzone. Dette afsnit omhandler de veje, kommunen administrerer efter byzonereglerne.

Grundejernes pligter

Ejere af ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej i byzone, er ansvarlige for vejens vedligeholdelse, renholdelse og snerydning. Grundejeren skal også sikre, at vejen er forsynet med forsvarligt afløb. Det betyder, at grundejerne også har ansvaret for at tømme rendestensristene. Grundejere kan kun fritages for disse pligter, hvis de kan dokumentere at de ikke har vejret.

Inden et vedligeholdelsesarbejde har grundejerne pligt til at drøfte dette med ledningsejere, for at koordinere eventuelle opgravninger i vejen.

Vejlaug

Kommunen anbefaler, at grundejerne opretter et vejlaug eller en grundejerforening, som kan spare op til både vedligeholdelse og snerydning, så dette ikke pludselig kommer som en stor udgift for den enkelte grundejer. På en privat fællesvej i byzone skal udgifterne fordeles efter ejendommenes benyttelse.

Kommunen har udarbejdet dette forslag til, hvordan fordelingen af udgifterne kan laves.

Kommunens pligter

Randers Kommune er vejmyndighed, selvom der er tale om private fællesveje. Det vil sige, at kommunen kan træffe en afgørelse, hvis der opstår uenighed mellem grundejerne om vedligeholdelse ved at afholde et vejsyn.

Hvis grundejerne ikke vedligeholder vejen, kan kommunen udstede et påbud for at sikre, at vejen fremstår som sikre færdselsarealer for fodgængere, cyklister og bilister.

Derudover skal der søges om tilladelse hos kommunen, hvis grundejere vil lave ændringer på den private fællesvej i byzone, som for eksempel at plante træer, lave vejbump eller etablere adgange til vejen. Reglerne er lavet for at sikre, at grundejernes dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning.

Derudover skal vejmyndigheden udstede gravetilladelser til ledningsejere, som ønsker at grave i den private fællesvej i byzone. 

Kommunen har kun pligt til deltage i vedligeholdelsen på de private fællesveje, hvis kommunen ejer en grund der grænser til vejen.

Kommunen har ansvar for opsætning og vedligeholdelse af signalanlæg, færdselstavler og gadenavneskilte. Alt andet vejudstyr skal vedligeholdes af grundejerne.

Vejbelysningsmaster tilhører som udgangspunkt kommunen, men forskellige målerskabe, hovedkloakker og lignende hører under de pågældende ledningsejere.

Vejsyn

Ved uenighed om vedligeholdelse af en privat fællesvej i byzone kan en grundejer anmode kommunen om at afholde et vejsyn.

Kommunen vil så tage ud og se på den pågældende vej og vurdere omfanget af en eventuel vedligeholdelse. Derefter laver kommunen et overslag over arbejdet og et forslag til en kendelse, hvor arbejdet beskrives. Der laves også et forslag til, hvor stor en andel hver enkelt grundejer skal betale af udgifterne. Forslagene sendes til grundejerne sammen med en indkaldelse til et vejsyn.

Under selve vejsynet mødes kommunen med grundejerne og hører, hvad grundejerne har at sige til forslaget. Grundejernes bemærkninger og indsigelser bliver ført til referat. Referatet fremsendes til grundejerne, som så har 3 uger til at komme med yderligere indsigelser.

Derefter træffer kommunen endelig beslutning om, hvorvidt forslaget til kendelse skal godkendes med eller uden ændringer.

Kommunen kan også afgøre spørgsmålet om vedligeholdelse ved en skriftligt procedure.

Bemærk, at kommunen kan opkræve honorar for at udarbejde kendelser og holde vejsyn.

Lovgivning

Private fællesveje i byzone administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III.

Private fællesveje på landet

Privatvejslovens regler er opdelt i afsnit som gælder i henholdsvis landzone og byzone. Dette afsnit omhandler de veje, kommunen administrerer efter landzonereglerne.

Grundejernes pligter

Ejere af ejendomme med vejret til en privat fællesvej i landzone, har ansvaret for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel.

Vejlaug

Kommunen anbefaler, at der oprettes et vejlaug, som kan spare op til vedligeholdelse, så dette ikke pludselig kommer som en stor udgift for den enkelte grundejer. På en privat fællesvej på landet skal udgifterne fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen.

Kommunen har udarbejdet dette forslag til, hvordan fordelingen af udgifterne kan laves.

Består en privat fællesvej på landet af en asfaltdel og en grusdel kan det være en fordel at lave en udgiftsfordeling for hvert vejstykke. Det gælder især, hvis asfaltdelen primært bruges af vejberettigede, som ikke kører på grusdelen.

Bemærk at private fællesveje på landet kun skal ryddes for sne af hensyn til den færdsel de vejberettigede har. Udgifterne hertil fordeles efter den brug de vejberettigede har om vinteren.

Kommunens pligter

Randers Kommune er vejmyndighed, selvom der er tale om private fællesveje. Kommunens beføjelser som vejmyndighed på private fællesveje på landet er stort set begrænset til at tage stilling til vejens stand i forhold til færdslens art og omfang og nedlæggelse af vejen. Det betyder, at kommunen ikke har mulighed for at hjælpe grundejerne i disse områder med tvister om andre vejforhold end dette. Derudover kan grundejerne langs disse veje træffe beslutninger, som vejmyndigheden ikke har indflydelse på. 

Kommunen har kun pligt til deltage i vedligeholdelse på de private fællesveje, hvis kommunen ejer en grund med vejret til vejen, og kommunen bruger vejen som adgang til og fra denne ejendom.

Kommunen har ansvar for opsætning og vedligeholdelse af gadenavneskilte. Alt andet vejudstyr skal vedligeholdes af grundejerne.

Forskellige målerskabe, hovedkloakker og lignende tilhører som udgangspunkt de pågældende ledningsejere.

Vejsyn

Ved uenighed om vedligeholdelse af en privat fællesvej på landet kan en vejberettiget anmode kommunen om at afholde et vejsyn.

Kommunen vil så tage ud og se på den pågældende vej og vurdere omfanget af en eventuel vedligeholdelse. Derefter laver kommunen et overslag over arbejdet og et forslag til en kendelse, hvor arbejdet beskrives. Der laves også et forslag til, hvor stor en andel hver enkelt vejberettiget skal betale af udgifterne. Forslagene sendes til de vejberettigede sammen med en indkaldelse til et vejsyn.

Under selve vejsynet mødes kommunen med de vejberettigede og hører, hvad de har at sige til forslaget. De vejberettigedes bemærkninger og indsigelser bliver ført til referat. Referatet fremsendes til de vejberettigede, som så har 3 uger til at komme med yderligere indsigelser.

Derefter træffer kommunen endelig beslutning om, hvorvidt forslaget til kendelse skal godkendes med eller uden ændringer.

Kommunen kan også afgøre spørgsmålet om vedligeholdelse ved en skriftligt procedure.

Bemærk, at kommunen kan opkræve honorar for at udarbejde kendelser og holde vejsyn.

Nedlæggelse af vejen

Kommunen skal tage stilling til nedlæggelse af private fællesveje på landet, både i forhold til Privatvejsloven og Naturbeskyttelsesloven. Afspærring af en privat fællesvej er ikke en nedlæggelse.

Afspærring for motorkøretøjer kan dog ske uden kommunens indblanding. Politiet skal dog tage stilling til eventuel afmærkning efter færdselslovens § 97 stk. 2 og 3. Det anbefales derfor, at kommunen orienteres af hensyn til eventuel ændringer i skiltning og adresser.

Lovgivning

Private fællesveje på landet administreres efter Privatvejslovens afsnit II.

Private veje

Private veje er veje som ligger på én ejendom, hvor ejere af andre ejendomme ikke har vejret.

Interne boligveje

Private veje er ofte interne boligveje, der ligger på privat grund, for eksempel ved de almene boligselskabers bebyggelser eller ved andelsboligforeninger. Her er det grundejeren selv, der bestemmer over vejene og fortovene, herunder anvendelsen og vedligeholdelsen.

Færdselsregulerende foranstaltninger skal dog godkendes af politiet, hvis vejen indgår i det almindelige vejnet, er mindst 40 meter lang og betjener mindst 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller 12 beboelseslejligheder.

By- og landzoneregler

Privatvejslovens regler er opdelt i afsnit som gælder i henholdsvis byzone og landzone. Der er her tale om planlovens by- og landzone - ikke færdselsloven.

Kommunen kan træffe beslutning om, at nærmere afgrænsede byer og bymæssige områder reguleres efter reglerne om byzone, selvom områderne ikke er byzone efter reglerne i planloven.

Byzone

Ved private fællesveje i privatvejslovens byzone skal kommunen tage stilling til f.eks. nedlæggelse, råden over vejareal, trafiksaneringer med mere. Reglerne er lavet for at sikre, at grundejernes dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning.

Landzone

Kommunens beføjelser som vejmyndighed på private fællesveje i privatvejslovens landzone er stort set begrænset til at tage stilling til vejens stand i forhold til færdslens art og omfang. Det betyder, at kommunen ikke har mulighed for at hjælpe grundejerne i disse områder med tvister om vejforhold. Derudover kan grundejerne langs disse veje træffe beslutninger, som vejmyndigheden ikke har indflydelse på. 

Byzoneområder

Randers Kommune har i henhold til privatvejslovens § 3 stk. 2 besluttet, at byzonereglerne i privatvejslovens afsnit III skal gælde i hele Fårup, Purhus, Langå, Gassum, Sdr. Borup, Mejlby, Harridslev, Mellerup, Hald, Gjerlev og Ø. Tørslev.

Oprettelse af frivillige vejlaug

Randers Kommune anbefaler, at grundejere på private fællesveje etablerer vejlaug til at varetage vedligeholdelsen af vejen og eventuelle fællesarealer.

Der findes ingen generelle retningslinjer for vejlaug. Der skal dog være et sæt vedtægter, og der skal afholdes årlige generalforsamlinger.

Grundejere der ønsker at oprette et vejlaug kan læse mere om registrering af vejlaug på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Medlemskab af et vejlaug er frivilligt, medmindre andet fremgår af skøder eller lokalplaner. Et eventuelt vejlaug har derfor ingen kompetence over for grundejere, der ikke er medlemmer af vejlauget. Ligeledes er vejlauget ikke tillagt kompetencer over for kommunen, hvad angår offentligretlige spørgsmål.

Kommunen anbefaler at medlemskab tinglyses på de ejendomme, der vil være med i vejlauget. Du kan læse mere om tinglysning af vedtægter på Tinglysningen.dk

Igangværende vejsyn

I henhold til privatvejslovens bestemmelser skal kommunen offentliggøre på hvilke private fællesveje der er i gangværende vejsyn.

På følgende veje bliver der afholdt vejsyn:

  • Ankerstjernevej: Vejsyn blev afholdt torsdag den 31. marts 2016 kl. 16. Endelig kendelse er fremsendt 4. maj 2016. Klagefrist er 4 uger fra denne dato.
  • Gl. Landevej, Drastrup: Der er indkaldt til vejsyn torsdag den 12. maj 2016 kl. 16. Mødested ved hus nr. 3.
Igangværende nedlæggelser

I henhold til privatvejslovens bestemmelser skal kommunen offentliggøre hvor der er igangværende sager om nedlæggelse af private fællesveje.

Igangværende sager om nedlæggelse af private fællesveje og -stier

Nedlæggelse af privat fællesvej over matrikel nr. 1l Vestrup By. Vestrup ved Nedre Vej 19. Tilladelse givet 3. maj 2015. Klagefrist er 4 uger fra denne dato.

Adgang over Lyshøj Møllevej 9, matr.nr. 5k Udbyover By, Udbyneder. Afgørelse er truffet af Taksationskommissionen. Kan ankes til Overtaksationskommissionen.

Lovhjemmel

§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det. Kommunalbestyrelsen kan af egen drift tage stilling til spørgsmålet.

Stk. 2. Vejen skal helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis

1) den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang eller

2) vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Indbringelse for taksationsmyndighederne

§ 75. Hvis kommunalbestyrelsen afviser en indsigelse efter § 73, stk. 2, eller § 74, stk. 2, fra en grundejer med vejret om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 72, stk. 2, kan grundejeren kræve, at kommunen indbringer spørgsmålet om vejens opretholdelse for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 91. Et sådant krav skal være fremsat, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Udgifter ved sagens behandling

§ 76. Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har rejst spørgsmålet om vejens nedlæggelse eller omlægning, kan den fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, jf. § 78, mellem de grundejere, der har interesse i nedlæggelsen eller omlægningen.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har rejst spørgsmålet om vejens nedlæggelse eller omlægning og sagen indbringes for taksationsmyndighederne, jf. § 75, skal disse fordele de udgifter ved taksationsforretningerne, som kommunalbestyrelsen skal afholde efter § 62, stk. 2, i lov om offentlige veje. Udgifterne kan pålægges både de grundejere, der har interesse i sagen, og kommunen. Taksationsmyndighederne skal ved fordelingen særlig lægge vægt på, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for taksationsmyndighederne.