Private fællesveje på landet

Privatvejslovens regler er opdelt i afsnit som gælder i henholdsvis landzone og byzone. Dette afsnit omhandler de veje, kommunen administrerer efter landzonereglerne.

Grundejernes pligter

Ejere af ejendomme med vejret til en privat fællesvej i landzone, har ansvaret for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel.

Vejlaug

Kommunen anbefaler, at der oprettes et vejlaug, som kan spare op til vedligeholdelse, så dette ikke pludselig kommer som en stor udgift for den enkelte grundejer. På en privat fællesvej på landet skal udgifterne fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen.

Kommunen har udarbejdet dette forslag til, hvordan fordelingen af udgifterne kan laves.

Består en privat fællesvej på landet af en asfaltdel og en grusdel kan det være en fordel at lave en udgiftsfordeling for hvert vejstykke. Det gælder især, hvis asfaltdelen primært bruges af vejberettigede, som ikke kører på grusdelen.

Bemærk at private fællesveje på landet kun skal ryddes for sne af hensyn til den færdsel de vejberettigede har. Udgifterne hertil fordeles efter den brug de vejberettigede har om vinteren.

Kommunens pligter

Randers Kommune er vejmyndighed, selvom der er tale om private fællesveje. Kommunens beføjelser som vejmyndighed på private fællesveje på landet er stort set begrænset til at tage stilling til vejens stand i forhold til færdslens art og omfang og nedlæggelse af vejen. Det betyder, at kommunen ikke har mulighed for at hjælpe grundejerne i disse områder med tvister om andre vejforhold end dette. Derudover kan grundejerne langs disse veje træffe beslutninger, som vejmyndigheden ikke har indflydelse på. 

Kommunen har kun pligt til deltage i vedligeholdelse på de private fællesveje, hvis kommunen ejer en grund med vejret til vejen, og kommunen bruger vejen som adgang til og fra denne ejendom.

Kommunen har ansvar for opsætning og vedligeholdelse af gadenavneskilte. Alt andet vejudstyr skal vedligeholdes af grundejerne.

Forskellige målerskabe, hovedkloakker og lignende tilhører som udgangspunkt de pågældende ledningsejere.

Vejsyn

Ved uenighed om vedligeholdelse af en privat fællesvej på landet kan en vejberettiget anmode kommunen om at afholde et vejsyn.

Kommunen vil så tage ud og se på den pågældende vej og vurdere omfanget af en eventuel vedligeholdelse. Derefter laver kommunen et overslag over arbejdet og et forslag til en kendelse, hvor arbejdet beskrives. Der laves også et forslag til, hvor stor en andel hver enkelt vejberettiget skal betale af udgifterne. Forslagene sendes til de vejberettigede sammen med en indkaldelse til et vejsyn.

Under selve vejsynet mødes kommunen med de vejberettigede og hører, hvad de har at sige til forslaget. De vejberettigedes bemærkninger og indsigelser bliver ført til referat. Referatet fremsendes til de vejberettigede, som så har 3 uger til at komme med yderligere indsigelser.

Derefter træffer kommunen endelig beslutning om, hvorvidt forslaget til kendelse skal godkendes med eller uden ændringer.

Kommunen kan også afgøre spørgsmålet om vedligeholdelse ved en skriftligt procedure.

Bemærk, at kommunen kan opkræve honorar for at udarbejde kendelser og holde vejsyn.

Nedlæggelse af vejen

Kommunen skal tage stilling til nedlæggelse af private fællesveje på landet, både i forhold til Privatvejsloven og Naturbeskyttelsesloven. Afspærring af en privat fællesvej er ikke en nedlæggelse.

Afspærring for motorkøretøjer kan dog ske uden kommunens indblanding. Politiet skal dog tage stilling til eventuel afmærkning efter færdselslovens § 97 stk. 2 og 3. Det anbefales derfor, at kommunen orienteres af hensyn til eventuel ændringer i skiltning og adresser.

Lovgivning

Private fællesveje på landet administreres efter Privatvejslovens afsnit II.