Saltning

Kommunens største veje saltes præventivt - inden vejene bliver glatte. De bliver saltet stort set samtidig med statens veje. De øvrige kommuneveje bliver saltet i henhold til den vedtagne strategi, når der er konstateret glatte veje - normalt dog ikke i tidsrummet mellem kl. 18.00 – 03.00.

Tilsyn og udkald

Kommunens vintervagt kører typisk et tilsyn omkring kl. 02.00 for at konstatere, om der skal kaldes ud til saltning kl. 03.00.

Hvis der ikke konstateres glatte veje imellem kl. 02.00 og kl. 04.00, bliver der normalt ikke saltet på klasse II, III og IV vejene.

Hvis der sker et skift i vejret - typisk mellem kl. 06.00 og kl. 07.00 - der bevirker glatte veje, vil vintervagten vurdere, om der skal saltes i myldretiden. Hvis prognoserne for vejtemperaturen og vejret viser plusgrader, regn eller opklaring, så vil man typisk vælge ikke at salte. Det skyldes, at der kan gå op til 4 timer, inden saltbilerne kommer hele ruten igennem. De glatte veje vil derfor være forsvundet, allerede inden saltningen er blevet gennemført. 

Prioritering af veje vises på dette kort.

Prioritering af stier vises på dette kort.