Når det er vinter

Der er gang i rigtig mange ting, når det endelig bliver hvidt på vejene. Men også i perioden fra sommerferien og frem til vinteren er der fuld gang i forberedelserne hos kommunens vinterfolk.

Forberedelser

I Miljø og Teknik bliver rutekortene tjekket for at se, om der er kommet nye veje og stier til. Nogle veje og stier kan være nedlagt. Der kan også være ændringer i trafikken, som medfører ændringer i prioriteringen af vejene. 

Aftaler med hjemmehjælpere, brandfolk, skolebusser og andre kommunale aktører meldes klart ud til de involverede.  

I kommunens driftsafdeling begynder mekanikerne at efterse saltsprederne og indkalde kommunens entreprenører for at montere og forberede udstyret til vinteren. Det handler blandt andet om beslag til plovene. Kommunen udleverer også GPS-udstyr til dataopsamling. Alle telefonnumre som er indtastet i kommunens udkaldsrobot bliver tjekket – og eventuelt nye numre bliver indtastet.

Hvis der er nye chauffører på ruterne, kan det være nødvendigt at køre ruten i gennem, så ruten er kendt inden der kaldes ud første gang.

Der opsættes pinde – de såkaldte snestokke - på de veje, der ligger meget åbne. De sættes også op ved eksempelvis el-skabe og andre ting, hvor der er risiko for at ploven kan påkøre dem, når der er meget sne. 

Der bliver bestilt salt, og saltlageret bliver fyldt op.

Når det hele går løs

Et typisk vinterdøgn for vintervagten ser sådan ud

Kl. 0.00 Vagten sover forhåbentlig. Han skal nemlig op i nat.

Kl. 2.00 Vagten vækkes af et opkald fra Vejdirektoratets vagtcentral. Vejdirektoratet har besluttet, at der skal saltes på deres veje. Det betyder, at vagten skal tage stilling til om kommunens klasse I veje skal saltes præventivt. Beslutningen træffer vagten ud fra prognoser fra programmet Vejvejr om vejtemperaturer, nedbør, et kig udenfor mm. Præventiv saltning betyder, at vi salter når prognosen lyder på glatte veje. De veje saltes altså inden glatføre er indtruffet.

Kl. 2:30 sidder vagten på vagtstuen for nu skal der ske noget. De præventive ruter er kaldt ud, men det er blevet glat rigtig mange steder. Han beslutter derfor at kalde ud til saltning på kommunens klasse II veje. De saltes først, når der er blevet glat. Vagten laver en melding om vejforholdene i Randers området til Vintertrafik.dk.

Kl. 3.00 Klasse II ruterne begynder nu at melde opstart på ruterne. Det er vigtigt at de er hurtigt fremme, så kommunen er sikker på, at saltet når at virke inden myldretidstrafikken.

Kl. 3.30 Stierne kommer også med i denne omgang, for hvis der er meget glat på vejene, så er der også på stierne. Udkaldet sker med en udkaldsrobot, hvor forskellige handleplaner er lagt ind efter vejklasserne. Driftsafdelingens egne folk og de eksterne entreprenører, som kører for kommunen, modtager et opkald på deres mobiltelefon, som de besvarer med en SMS. Alt registreres i et program som hedder Vinterman. Hvis en chauffør melder, at han ikke kan køre f.eks. pga. sygdom, ringer vagten til en afløser.

Kl. 5.00 Vagten holder øje med dataopsamlingen i Vinterman for at se om der opstår uregelmæssigheder. Der kan være chauffører, som melder ind, at saltsprederen ikke virker som den skal. Han kaldes derfor tilbage til Driftsafdelingen, samtidig med at mekanikervagten kaldes på arbejde. Det kan også være udfald af dataopsamlingen.

KL. 6.00 Vagten holder forsat øje med udviklingen i vejret. Hvis der begynder at komme prognoser om store snemængder, kan udkaldet ændres til snerydning. Det sker i henhold til den strategi Byrådet har besluttet.

Kl. 7.00 Nogle af ruterne er ved at være færdige og kommer derfor tilbage til Driftsafdelingen. Hvis det forventes, at der skal saltes igen næste nat, får de et læs salt med, så de kan stå klar til hurtig udrykning. Hvis der har været isslag, skal det nu besluttes om klasse III og IV vejene også skal saltes. De saltes normalt kun i ekstreme vejrsituationer.

Kl. 8.00 Efterhånden som ruterne meldes færdige i Vinterman, kommer der mere ro på og vagten begynder på sine normale opgaver.

Kl. 10.30 Prognoserne ser stadig gode ud, og der ser ikke ud til at komme sne.

Kl. 15.00 Det tjekkes om meldingen til Vintertrafik.dk fortsat er den gældende ellers tilrettes den. Vagten tager hjem for at slappe af og sove.

Kl. 19.00 Vagten åbner lige Vejvejr for at se hvordan prognoserne for nattens vejr ser ud. Vejdirektoratet ringer igen og klasse I ruterne kaldes derfor ud endnu engang.

Kl. 22.00 Vagten kigger lige udenfor for at fornemme vejret.

Kl. 0.00 Vagten sover. Snart starter et nyt vagtdøgn med flere udkald.

Vintertjenestens opgaver

Forvaltningen

Miljø og Teknik tager sig af at lave udbud, ruter og kontrakter.  Det er også forvaltningen, der sammen med politiet og Byrådet fastlægger strategien for vintertjenesten – og prioriterer indsatsen på de kommunale veje i forhold til strategien. På de private fællesveje er det grundejerne selv, der har pligten til at salte og rydde sne - også på kørebanerne.

Driftsafdelingen

Kommunens driftsafdeling står for kontakten til borgerne.

Har man henvendelser omkring vintertjeneste, skal det som udgangspunkt ske via denne formular.

Kommunens driftsafdeling stiller hver vinter med fire vintervagter. Vagterne arbejder på skift og er på vagt en uge af gangen. Hvis der ikke har været travlt i weekenden eller ugen før, går vagten over til sit vanlige arbejde i de uger, han ikke har vintervagt. Vagten har en bærbar computer til rådighed med mobilinternetforbindelse, som bruges til at følge vejrmeldinger og prognoser om vejenes temperaturer. Vintervagten har mulighed for at kalde en tilsynsvagt ud til at køre rundt i kommunen for at tjekke vejenes fremkommelighed.

Driftsafdelingen har tilknyttet godt 55 ansatte til vintertjenesten. På værkstedet er der ansatte, der straks er klar til at reparere, hvis der sker nedbrud af materiellet. Derudover varetager de en del af opgaven med at salte og rydde sne på stier- og fortove samt på en del af kørebanerne i byerne. Driftsafdelingen laver selv deres egne ruter. Det er også Driftsafdelingen, der sørger for at bestille salt hjem til salthallen, så der er nok et stykke tid frem. 

Ved meget snefald vil andet personale, som ikke har vinterruter, blive sendt ud for at håndskovle ved fodgængerfelter, trapper og lignende.

Når der kan afses mandskab til det, er det Driftsafdelingen der kontrollerer klager over grundejernes manglende opfyldelse af deres pligter til at rydde og salte fortovene ud for egen ejendom. 

I vinterperioden varetager mandskabet deres normale opgaver for Driftsafdelingen, hvis det er muligt på grund af vejret. Ved et udkald står de til rådighed for vintertjenesten. Hvis der er mange udkald uden for normal arbejdstid, og de ikke kan udføre deres normale opgaver på grund af vejret, sendes medarbejderne eventuelt hjem på afspadsering.  

Eksterne entreprenører

Alle landruter på kørebaner og ti stiruter køres af eksterne entreprenører.  De eksterne entreprenører bliver fundet ved EU-udbud, hvor de afgiver tilbud.

Entreprenørerne udfører vintertjenesten med både traktorer og lastbiler. Vintertjeneste på ”klasse 1- vejene” udføres dog udelukkende med lastbil. Entreprenørerne består af eksempelvis maskinstationer, vognmænd, entreprenører, landmænd og anlægsgartnere. 

De entreprenører, som kører med lastbiler, er underlagt køre- og hviletidsbestemmelser på den måde, at selvom vintertjeneste er undtaget fra bestemmelserne, så skal den øvrige kørsel indgå, så der holdes hviletid mindst en gang om ugen i 48 timer. Alle køretøjer er dog underlagt arbejdstidsreglerne, og skal selv ved kraftigt snefald overholde disse regler.

Andre eksterne aktører

Når der kommer meget sne, kontaktes også andre vognmænd, entreprenører og maskinstationer, som selv kan stille med vintermateriel i form af plove. De sættes ind på udvalgte strækninger. Derudover kontaktes entreprenører med gummigeder og rendegravere til at skubbe sneen væk fra kørebanerne.

Efter en periode med meget snefald kan det være nødvendigt at køre sne væk fra mindre boligveje, når det skønnes nødvendigt af hensyn til redningskøretøjer. Hertil indkaldes sneslynger og lastbiler. 

I Randers er der flere vejstrækninger, som hører under Vejdirektoratet. Det er derfor Vejdirektoratets entreprenører, som udfører opgaver med vintertjeneste på deres veje. Det er også Vejdirektoratet, som beslutter hvad og hvornår der skal ske noget på deres veje.

Randers Kommune har lavet aftaler med nabokommunerne omkring vintertjeneste på vejstrækninger, som krydser kommunegrænserne. Derfor kan vintertjeneste på nogle vejstrækninger udføres af nabokommunens entreprenører, ligesom Randers Kommunes entreprenører udfører opgaver i nabokommunerne.

Samarbejde med andre kommunale aktører

Ved ekstremt snefald samarbejdes med både Brandberedskabet, ældreområdet, madservice og skolebusserne. Der er lavet aftaler for hvert enkelt område, så der assisteres i akutte tilfælde for både beredskabet, ældreområdet og madservice. Ældreområdet og madservice skal dog have taget deres egne forholdsregler, når der meldes om kraftigt snefald. Det kan f.eks. være at flytte de svageste borgere ind på plejecentrene. Der meldes til skolebusserne via mail, når der er problemer på bestemte strækninger, så de selv kan træffe beslutning om ophør med skolebuskørsel. Derudover kan de inden for normal arbejdstid kontakte forvaltningen, såfremt der er strækninger, der skal gøres mere på.